Børne- og ungeridelejr i uge 28 2018

Uge 28 Børne- og ungeridelejr - Udsolgt 

Mandag d. 9/7 til lørdag d. 14/7

Ridelejr for dig, der vil hygge dig og lære noget mere om heste, ridning og selvfølgelig få nogle nye venner. 

I denne uge bruger vi tiden på at ride dressur, springning - og terrænspringning ( hvis du har lyst til det).

Som noget nyt vil vi om eftermiddagen træne Hesteagility, Trec, Heste Teamwork, Miljø og Parkour.

Og selvfølgelig skal vi have skattejagt, striglekonkurrence, trillebørsagility og snobrødshygge.

Det er også muligt at deltage i denne uge, hvis man ønsker at sove hjemme.

Vi mødes kl. 10 mandag morgen og slutter lørdag kl. 12 med opvisning for forældre, derefter fælles frokost (forældre tager mad med til sig selv)

Vi spiser morgenmad kl. 9 og I skal gå til ro ca. kl. 22.

Mandag
Efter alle har fået en soveplads, skal I ride, så vi kan se hvilke hold I skal være på. Om eftermiddagen starter vi på hesteagility mm

Tirsdag
Rider vi dressur eller springning (det du har lyst til) om formiddagen i hold efter niveau. Om eftermiddagen fortsætter vi med hesteagilityr mm.

Onsdag
Springer vi terrænspringning eller de som ikke har lyst til at spring, træne ridning i naturen. Pudsning af sadel og hovedtøj om eftermiddagen. Om aftenen har vi skattejagt.

Torsdag
Træner vi til opvisning. Om eftermiddagen har vi striglekonkurrence og rider uden sadel.

Fredag
Vi træner opvisning til om lørdagen. Om aftenen griller vi og laver snobrød

Lørdag
Vi pakker og gør klar til opvisningen kl. 12. Derefter fælles frokost med forældrene – ca kl. 15 Tak for i år.

 

Tilmelding

Se Praktiske informationer for hvad du skal huske samt betaling mm

Joomla templates by a4joomla